TheHunter: Call of the Wild – Diamanter, Great Ones og sjældne pelsvarianter.

For de fleste spillere starter jagten med at nedlægge det første rådyr eller den første elg. Men jo længere man spiller theHunter: Call of the Wild, desto mere ændrer målet sig. Pludselig handler det ikke længere om at gennemføre missioner eller tjene penge til et nyt våben. I stedet bliver jagten drevet af ønsket om at finde det perfekte trofæ – en diamant, en sjælden pelsvariant eller måske endda en Great One. Det er denne samlermani, der har været med til at holde spillet levende i næsten et årti og gjort trofæjagten til en lige så stor del af oplevelsen som selve jagten.

Første gang man møder en great one eller anden pelstype, så stiger pulsen. Frygten for at skyde forbi, ikke ramme vitalt organ, eller blot larme en smule. Og så er den væk, hvornår kommer chancen igen? Bare rolig, imod sætning til de almindelige dyr, så er disse pragteksemplarer nogen der bliver i området fast. Lær deres adfærd, find deres vand/mad steder og man vil hurtigt finde ud af, great ones er en fed jagt.

Fra bronze til diamant.

Alle dyr i theHunter: Call of the Wild bliver vurderet, når de er nedlagt. Spillet tager højde for dyrets størrelse, trofæscore, vægt, gevir- eller hornstørrelse, om det korrekte våben og ammunition er anvendt, samt hvor præcist skuddet er placeret. På baggrund af disse faktorer modtager dyret en medalje, der spænder fra bronze og sølv til guld og den eftertragtede diamant.

For langt de fleste spillere er den første diamant et særligt øjeblik. Diamanter repræsenterer de absolut bedste individer inden for deres art og optræder kun sjældent. Mange kan bruge adskillige timer på at finde deres første, og selv erfarne jægere oplever ofte lange perioder uden at støde på et dyr med diamantpotentiale. Det er netop denne sjældenhed, der gør øjeblikket så tilfredsstillende, når det endelig lykkes.

Ikke alle dyr bliver diamanter.

En af de mest almindelige misforståelser blandt nye spillere er, at et dyr automatisk bliver en diamant, hvis det har den højeste sværhedsgrad. Man skulle tro at det var måden, men sådan er det desværre ikke.

Et Level 9-rovdyr eller et Level 5-hjortedyr har ganske vist potentialet til at opnå diamantstatus, men trofæscoren skal stadig være høj nok. Mangler dyret blot få point, ender det som guld. I spillerfællesskabet kaldes disse dyr for trolls – dyr, der ser ud til at være den perfekte diamant, men som skuffer, når vurderingen vises. For mange erfarne spillere er et “troll”-dyr næsten mere frustrerende end slet ikke at finde et stort dyr.

Når pelsen bliver vigtigere end medaljen.

Efterhånden som trofæhytten fyldes med diamanter, ændrer jagten karakter. Mange spillere begynder i stedet at fokusere på pelsvarianter, fordi de kan være endnu sjældnere end selve diamantmedaljen.

Og i nogen tilfælde, flottere end den almindelige variant, kigger man på dådyr, så kommer de med forskellige pels, samt deres gevir kan være anderledes, hvilket kan gøre dem til et samle objekt for den erfarne spiller.

De fleste dyr optræder med almindelige farver, men en lille del spawner med usædvanlige pelsmønstre, som straks får pulsen op hos erfarne jægere. En albino skiller sig ud med sin næsten kridhvide pels og lyse øjne, mens en melanistisk variant fremstår næsten kulsort. Leucistiske dyr har ligeledes en meget lys pels, men bevarer deres normale øjenfarve, og piebald-varianter er kendetegnet ved store hvide pletter blandet med den normale pels. Især blandt hjortearter er piebald blevet et eftertragtet samlerobjekt.

For mange spillere bliver disse sjældne pelsvarianter langt mere interessante end medaljen. En almindelig guldmedalje med en ekstremt sjælden pels kan i nogle tilfælde være mere værdifuld end endnu en diamant.

Supersjælden – Trofæet alle drømmer om.

I spilfællesskabet findes der et uofficielt begreb, som får selv de mest dedikerede spillere til at spærre øjnene op, supersjælden.

En supersjælden er et dyr, der både er en diamant og samtidig har en af de sjældne pelsvarianter. Forestil dig en albino diamant-elg, en melanistisk diamant-løve eller en piebald diamantkron-hjort. Sandsynligheden for, at begge dele optræder på samme dyr, er ekstremt lille, og derfor bliver disse trofæer ofte betragtet som kronjuvelerne i en trofæsamling. For TCG spillerne derude, så er det som at købe gen 1 pokemon kort og trække en Charizard med en effekt på kortet.

Der findes ingen officiel medalje for en supersjælden, men blandt spillerne er betegnelsen blevet et kvalitetsstempel for de mest usandsynlige fund i spillet.

Great One – Jagtens ultimative mål, for samlere.

Selv super sjældne er dog ikke nødvendigvis toppen af hierarkiet. Den titel tilhører Great Ones.

Da udviklerne introducerede Great Ones, ændrede de fundamentalt den måde, mange spillere gik til jagten på. En Great One er ikke blot en større diamant. Dyrene har unikke gevirformationer, særlige egenskaber og ofte eksklusive pelsvarianter, som kun findes på denne trofæklasse. Flere arter har siden fået deres egen Great One-version, og hver af dem er blevet et mål for de mest dedikerede spillere.

Det særlige ved Great Ones er ikke kun deres udseende, men også hvor sjældne de er. Nogle spillere nedlægger flere tusinde dyr af den samme art, før den første Great One endelig viser sig. Det kræver planlægning, tålmodighed og en stor portion held, hvilket er med til at gøre oplevelsen endnu mere mindeværdig.

Trofæhytten fortæller historien.

Efter mange hundrede timers spil bliver trofæhytten mere end blot et sted, hvor man udstiller sine dyr. Den bliver en personlig fortælling om de jagter, der gjorde størst indtryk. Hvis man ejer denne dlc, det er desværre ikke en del af det oprindelige spil, hvilket er lidt ærgerligt.

En diamant-elg fra Yukon Valley minder måske om den perfekte morgen ved søbredden. En melanistisk ulv fra Medved-Taiga kan være resultatet af ugers søgen gennem sneklædte skove, mens en albino løve fra Vurhonga Savanna måske var et heldigt møde, der aldrig gentager sig. Og så er der Great One-trofæet, som for mange repræsenterer måneder af målrettet arbejde.

Hvert trofæ bliver et minde om en unik oplevelse, og derfor er det ikke usædvanligt, at spillere bruger lige så lang tid på at indrette deres trofæhytte, som de gør på selve jagten.

Der er RIGTIG mange guides på internettet, der gør jagten efter great ones, til en leg. Personligt vil jeg ikke anbefale at bruge disse, men hvis lysten til blot at se og jage great ones, så er muligheden der i form af de mange guides.

Derfor bliver jagten aldrig færdig.

En af de største styrker ved theHunter: Call of the Wild er, at spillet hele tiden giver spillerne et nyt mål at stræbe efter. Først jagter man sin første guldmedalje, derefter kommer den første diamant.

Senere begynder jagten på sjældne pelsvarianter, efterfulgt af drømmen om en supersjælden og til sidst den næsten mytiske Great One.

Det betyder, at der altid er en grund til at vende tilbage til reservaterne. Den næste jagt kan være den, hvor man finder det trofæ, man har ledt efter i flere måneder. Måske bliver det en diamant. Måske en albino. Eller måske det dyr, som kommer til at hænge på hæderspladsen i trofæhytten resten af spillets levetid.

Det er netop denne langsigtede progression og følelsen af, at det næste store fund altid kan gemme sig bag det næste spor, der har gjort theHunter: Call of the Wild til et spil, som tusindvis af spillere stadig vender tilbage til – år efter år.

Husk at du kan læse de andre artikler fra temaet om Call of the wild her.

Hvis du blot vil læse om hvilken dlc vi anbefaler, du skal købe til spillet, så tryk her

Eller en guide til hvad de forskellige reservater har at byde på, så tryk her.