-
anmeldelse: ace combat 8: wings of theve – Når himlen bliver en fortælling Jeg er vokset op med flysimulatorer. I midten af 1980’erne sad jeg med F-15 Strike Eagle, Falcon og F-19 Stealth Fighter, hvor man kunne bruge timevis på at navigere gennem fjendtligt luftrum, undgå radar og forsøge at mestre de komplicerede systemer, som…
-
anmeldelse: fire emblem: fortune´s weave Der findes spil, man sætter sig ned for at spille, og så findes der spil, som langsomt flytter ind i hverdagen. Fire Emblem: Fortune’s Weave er det første, der har fået min Switch 2 med i seng. Ikke fordi det er småt – tværtimod kan det sluge enorme mængder fritid…
-
Anmeldelse: Control ResonanT modstand mod mønsteret Der findes få studier, jeg går ind i et nyt spil med samme blanding af tillid og nervøsitet som Remedy. Alan Wake og det oprindelige Control er ikke bare gode spil for mig – de er beviser på, at enkeltspilleroplevelser stadig kan bæres af en tydelig kunstnerisk stemme snarere…
-
ANmeldelse: Sovereign Tower Audiensen har altid en pris Af Alan Vittarp Hver morgen sætter man sig på tronen, og hver morgen kommer de: Undersåtterne, med deres problemer store som riger og små som en gås, der har besat den lokale badeanstalt. Det er det simple greb, Sovereign Tower er bygget omkring; man lytter, før man…
-
Der er en særlig følelse i kroppen, når man sætter sig ned med et spil, der betyder noget længe før, man overhovedet trykker “Start”. Jeg kan stadig huske, hvordan det føltes første gang, jeg trådte ind hos IO Interactive som yngre skribent. Dengang var Hitman 2 omdrejningspunktet, og jeg stod dér med den særlige blanding…