The Hunter: Call of the Wild – Fra spor til diamanttrofæer

For nye spillere kan theHunter: Call of the Wild virke som en simpel jagtsimulator. Man finder et dyr, affyrer et skud og indsamler sit trofæ. Men efter få timer bliver det tydeligt, at spillet gemmer på et langt mere avanceret system.

Bag hver succesfuld jagt ligger en række mekanikker, der efterligner mange af de udfordringer, virkelige jægere står overfor. Vindretning, dyreadfærd, spor, våbenvalg og skudplacering spiller alle en afgørende rolle. Det er netop denne dybde, der har været med til at fastholde spillere i hundredvis – og i nogle tilfælde tusindvis – af timer.

Fra de første fodspor i mudderet til jagten på sjældne diamanttrofæer er der langt mere på spil end blot at trykke på aftrækkeren.

Hvert dyr efterlader spor.

De fleste jagter begynder ikke med, at man ser et dyr. De begynder med et spor. Når man bevæger sig gennem et reservat, vil man ofte støde på fodspor, ekskrementer, blodspor eller områder, hvor dyr har hvilet sig. Disse spor fungerer som ledetråde og giver værdifuld information om dyret.

Et fodspor kan afsløre:

• Hvilken art der har passeret
• Om dyret går, traver eller løber
• Hvor gammelt sporet er
• Dyrets omtrentlige retning

Jo flere spor man undersøger, desto bedre bliver man til at læse terrænet og forstå, hvor dyrene bevæger sig hen. I begyndelsen kan sporjagt virke langsom, men mange erfarne spillere, betragter den som en af spillets mest tilfredsstillende mekanikker. Der opstår en særlig spænding, når sporene bliver friskere, og man ved, at byttet sandsynligvis befinder sig tæt på.

Dyrene følger deres egne rutiner.

En af de vigtigste ting at forstå i theHunter er, at dyrene ikke vandrer tilfældigt rundt. Alle arter følger bestemte mønstre gennem døgnet. På forskellige tidspunkter søger de mod områder, hvor de spiser, drikker eller hviler sig.

Disse områder kaldes Need Zones.

Når spilleren opdager en Need Zone, bliver den markeret på kortet. Over tid kan man derfor opbygge et detaljeret kendskab til et reservats dyreliv. F.eks. kan en flok kronhjorte besøge den samme sø hver morgen for at drikke. Hvis man kender tidspunktet og placeringen, kan man planlægge sin jagt derefter.

Dette system giver spillet en følelse af autenticitet. Dyrene eksisterer ikke blot for spillerens skyld. De lever deres eget liv, og spilleren må lære at tilpasse sig deres adfærd.

Vinden er din største fjende.

Mange nye spillere oplever, at dyrene forsvinder længe før, de kommer inden for skudafstand.

Årsagen til dette er ofte, vinden.

I nederste hjørne af skærmen vises vindretningen. Hvis vinden blæser fra spilleren mod dyret, vil duften afsløre jægerens position. Dyrene reagerer forskelligt afhængigt af arten. Nogle bliver nervøse og flytter sig langsomt væk, mens andre flygter øjeblikkeligt. Derfor handler en stor del af jagten om at nærme sig byttet fra den rigtige vinkel. Mange erfarne spillere bruger mere tid på at planlægge deres tilgang end på selve skuddet.

Bevægelse og støj betyder alt.

På samme måde som vinden afslører spillerens tilstedeværelse, gør støj det også. Når man løber gennem skoven, knækker grene under fødderne, og vegetationen larmer. Dyrene kan høre disse lyde på overraskende lange afstande. Derfor bliver tålmodighed hurtigt en vigtig egenskab.

Når man nærmer sig et dyr:

• Gå i stedet for at løbe
• Bevæg dig langsomt gennem tæt vegetation
• Brug crouch eller crawl når nødvendigt
• Stop op og observer omgivelserne

Det er ikke usædvanligt at bruge 15-20 minutter på at komme inden for optimal skudafstand af et særligt trofædyr.

Det perfekte skud.

Når dyret endelig står foran sig, begår mange nye spillere den fejl at skyde for hurtigt. I theHunter handler succes ikke om at ramme dyret. Det handler om at ramme de rigtige organer.

Et velplaceret skud mod lungerne giver som regel en hurtig og human nedlæggelse. Hjerteskud er endnu mere effektive, men betydeligt sværere at udføre. Skud mod ben, mave eller muskler kan resultere i lange eftersøgninger og lavere trofævurderinger. Derfor lærer erfarne spillere hurtigt dyrenes anatomi og vælger våben ud fra, hvilken art de jager. Det er ikke altid det største gevær, der er det bedste valg.

Våbenklasser og ammunition.

Hvert dyr i spillet tilhører en bestemt vægt- og sværhedsklasse.

Et lille rådyr kræver ikke samme ammunition som en elg eller en bison. Hvis man bruger for kraftigt udstyr mod et mindre dyr, risikerer man at ødelægge trofæets kvalitet. Omvendt kan et for svagt våben føre til unødige lidelser og dårlige resultater. Denne balance mellem våben og bytte er en central del af spillets progression. Efterhånden som man låser nyt udstyr op, får man adgang til flere jagtmuligheder.

Fra bronze til diamant.

Når et dyr er nedlagt, begynder næste fase, find dyret og få det vurderet. Hvert dyr tildeles en medalje baseret på en række faktorer:

• Størrelse
• Vægt
• Gevirer eller horn
• Skudkvalitet
• Artens maksimale potentiale

Resultatet bliver en af følgende medaljer:

• Bronze
• Sølv
• Guld
• Diamant

Diamantdyr repræsenterer de absolut bedste individer inden for deres art og er blandt spillets mest eftertragtede trofæer. For nogle bliver trofæjagten nærmest en samlermani, hvor målet er at få en diamantversion af alle arter i spillet. Hvilket virker, da man også der denne form for samlermani i Trading card games.

”Gotta catch em all”

De sjældne pelsvarianter

Selv diamanter er ikke nødvendigvis det ultimative mål. Mange spillere jagter i stedet sjældne pelsvarianter. Nogle dyr kan spawne med usædvanlige farver, som forekommer ekstremt sjældent.

Blandt de mest eftertragtede er:

• Albino
• Melanistisk
• Leucistisk
• Piebald

Disse dyr skiller sig markant ud fra resten af bestanden og bliver ofte højdepunktet i en spillers trofæsamling.

Jagten på en ”Great One”.

For de mest dedikerede spillere stopper rejsen ikke ved diamanter eller sjældne pelsvarianter.

Udviklerne introducerede dyrearter hvor i blandt dem kunne man finde det de kalder Great Ones. Disse ekstremt sjældne dyr repræsenterer toppen af spillets trofæsystem. En Great One er ikke blot større end en diamant. Den har ofte unikke gevirformationer, særlige egenskaber og en sjældenhed, som gør mødet til noget helt særligt. At finde en Great One kan tage hundredevis af timer. Nogle spillere organiserer hele deres jagtstrategi omkring målet om at få blot én af disse legendariske trofæer.

For mange bliver det den ultimative udfordring og grunden til, at de fortsætter med at spille år efter år.

Derfor fungerer jagten.

Det gode ved theHunter: Call of the Wild er, at ingen jagter føles helt ens.

Selvom man besøger den samme sø eller den samme skov hundrede gange, ved man aldrig præcis, hvad der venter. Måske dukker der en almindelig hjort op. Måske står der pludselig en diamantelg på bredden. Eller måske får man et glimt af et dyr, som man aldrig ser igen. Spillet skaber sine egne historier gennem mødet mellem spillerens viden, naturens uforudsigelighed og ønsket om det næste store trofæ.

Det er denne kombination af realisme, tålmodighed og belønning, der har gjort theHunter: Call of the Wild til langt mere end blot en jagtsimulator. Det er et spil, hvor rejsen ofte er lige så vigtig som trofæet på væggen.
Hvis du ikke allerede har læst den, så kan du læse vores første artikel til The hunter: Call of the wild her