Ilari Kuittinen forlader Housemarque efter 31 år

En af de helt store siger tak for denne gang. Ilari Kuittinen, der med sine 33 år i spilbranchen, hvoraf de 31 år blev brugt hos Housemarque, som han stiftede sammen  med landsmanden Harri Tikkanen, oplyser til pressen, at han træder ud af sin rolle i selskabet. Det er nu ikke det store drama, der udspiller sig; nej Ilari Kuittinen træder tilbage for at lade andre kræfter komme til og føre Housemarque endnu tættere på stjernerne.  Det bliver Sami “Haxu” Hakala som overtager rollen som managing director. Sami “Haxu”Hakala er ikke helt ny da han har været hos Housemarque siden 2021 hvor han startede som vicedirektør.

en glorværdig karriere

Ilari Kuittinen har haft en glorværdig karriere; Han startede sin færd op gennem branchen tilbage i 1993 med spilstudiet Terramarque. Senere blev Terramarque slået sammen med Bloodhouse som i den forbindelse blev til Housemarque. I 2021 blev Housemarque opkøbt af Sony og blev en del af PlayStation Studios. Ud af det opkøb kom det store gennembrud i form af Returnal, studiets første AAA titel. Returnal blev efterfulgt af Saros som udkom 30. April i år. Præcis, på datoen, 5 år efter Returnal.Helt endeligt bliver det nu ikke. Ilari Kuittinen oplyser nemlig at han stadig vil være at finde på diverse messer samt til prisuddelinger rundt i verden. Nu udstyret med et kamera om halsen i stedet for attachemappen under armen. Han oplyser, at hans fratræden skal ses som et helt naturligt generationsskifte efter mere end tre årtier i branchen.