Efter den første Super Mario Bros. film, der ikke overraskende var en larmende succes, havde mange nok forventet at Nintendo og Illumination ville gå den mere forudsigelse vej med et 2-tal bagpå titlen. Men Nintendo er, og har altid været, alt andet end forudsigelse, og i og med at den første film ikke kun var baseret på det første spil til NES, men mere var en pærevælling af referencer på tværs af Mario-universet, med særligt tydelig forkærlighed for Super Mario 64, gav det alt mulig mening at tage et kvantespring og basere næste film på deres næste store interaktive hit, nemlig det spil der af mange stadig hyldes som værende toppen af serien: Super Mario Galaxy!
En galaktisk redningsmission
Hvor etteren var en oprindelseshistorie der så de to umage men dybt uheldige blikkenslagere fra New York leve et almindeligt liv i en helt almindelig verden, hvor de så en skæbnesvanger dag, ved en underjordisk lækage, finder et magisk kloakrør der suger dem ind i det mystiske svamperige hvor de møder den seje prinsesse Peach og ender med at hjælpe hende forsvare riget mod en hormon syg skildpaddedrage, finder to’eren sted umiddelbart bagefter, hvor Kong Koopa aka Bowser, sidder fængslet på slottet efter at være blevet skrumpet ind til ministørrelse ved sit nederlag til brødrene.
Men freden varer selv sagt ikke ved, da hans søn, den udspekulerede og meget handlekraftige Bowser Jr. er på sporet af sin forsvundne far, og ved siden af denne redningsmission af episke proportioner, også forbereder et plot om, sammen med sin far, at udslette hele verden ved hjælp af en dommedagskanon hvortil han skal bruge kraften fra ingen ringere end den mægtige hersker af stjernerne – prinsesse Rosalina.
Ved hendes kidnapning tidligt i historien, springer Peach, ved et nødkald fra en af hendes trofaste stjernebørn, straks i aktion, med Mario og Luigi lige i hælene, hvilket fører til et hæsblæsende højhastigt eventyr i bedste Mario-forstand, på tværs af galakser og verdener, for at stoppe den dødelige duo i at realisere deres ambition.
Simpel, flot og ligetil
…og jo, med et plot så ligetil og simpelt, og en spilletid på obligatoriske 1½ time, føles det ofte som om historien kommer på afveje og at Illumination kunstigt udfylder tiden med ligegyldigt nonsens i bedste Minions-stil, der ikke rigtig synes relevant for den overordnede historie. Såsom da flokken strander på en fremmed planet, lige før de næsten indhentede Koopas rumskib, og i baby-form bliver jagtet af en dinosaur, indtil redningen kommer og sender dem videre.
Når det er sagt, så er filmen, når den kommer tilbage på sporet, visuelt flot, fuld af fede eastereggs og referencer, der fik min indre 5-årige til at sidde med julelys i øjnene, klappe i hænderne og klukke “Se! Se! Det er ligesom i spillet!!”
Og disse øjeblikke er der masser af. Visuelt sanse overdøvende spektakel til børnene, der samtidig er nostalgisk guf for de voksne. Især holdt jeg meget af kampscenerne mod Bowser og Bowser Jr., hvordan de og heltene brugte de ikoniske power-ups på kreative måder til at få overtaget – ligesom Mario mod Donkey Kong i etteren – og ikke mindste den imponerende fede koreografi under mit personlige højdepunkt, hvor Bowser Jr. opstiller en forhindringsbane af lava, ildkugler og Bullet Bills overfor Mario og Peach, som den dynamiske duo så i samarbejde må navigere for at nå frem til kongeborgen.
Fyld uden substans?
Mange kritikere og humørforladte voksne vil nok sige, at filmen er en sukkerbombe uden kalorier – de mest hårdhjertede vil måske tilmed sige, at det blot er 1½ time fuld af referencer men uden en reel historie – og hvor jeg er tilbøjelig til at være halvt enig i første udsagn, er jeg lodret uenig i det andet.
Jo, historien er simpel og filmen er en dopamin fælde der aldrig stopper op og trækker vejret … nøjagtigt ligesom spillene. Nintendo og Illumination ved med andre ord nøjagtigt, hvad de har med at gøre, og hvad det er publikum vil have og forventer, så dertil skulle jeg mene, at de har gjort deres arbejde.
Børn fortjener kvalitet, er et udsagn jeg ofte bruger og hører andre bruge, da mange film rettet mod børn blot har til formål at optage dem i 1½ time med larm og overstimulans. Men ligesom at vi voksne nogle gange nyder et dybt narrativ med moralske gråzoner, og andre gange bare gerne vil have et hjernedødt actionbrag, skal der i børnehøjde også være plads alt fra hjerteskærende tåretrillere der udfordrer og danner, til simple fortællinger om heltemodige spilfigurer der redder galaksen fra udslettelse med plat humor og et glimt i øjet.
Let’s-a-go!!
Hvis du kunne lide etteren med dens høje tempo, utallige referencer smart flettet ind i et kreativt eventyr baseret på spillene, og ikke mindst de flotte figurer og verdener bragt til live af folkene bag Minions og Grusomme Mig, der tydeligvis ved hvad de laver når det kommer til fest og farver for barnlige sjæle, så er Super Mario Galaxy Filmen en varm anbefaling, der ikke nødvendigvis overgår forfølgeren, men ej heller vakler, da de begge fint står side om side som to jævnt gode tegnefilm med vores allesammens yndlings italienere i hovedrollerne.
Super Mario, og Sonic der også har haft nogle gode slag på tasken for nyligt, er strålende eksempler på videospilsfilm der tager spilelementerne ind i et cinematisk kontekst der fungerer, fordi folkene bag ved hvad de laver, og tydeligvis har respekt for både materialet og deres publikum.
Skriv et svar