Din kurv er lige nu tom!
Diablo Immortal, Blizzards gratis MMO til mobil og PC kører nu på sit tredje år. Det fejrer Blizzard med flere ingame rewards. Selvom Diablo Immortal mødte massiv kritik ved offentliggørelsen tilbage i 2018 og senere efter udgivelsen grundet stejle pay2win elementer har Blizzard stadig formået at opbygge en solid spillerbase. En del af forklaringen findes i de løbende opdateringer, forbedringer og gratis ingame rewards som løbende bliver rullet ud.
Diablo Immortals 3 års-jubilæum inkluderer:
- Butchie Familiar Transmog – en brutal, slagter-inspireret følgesvend.
- Anniversary Avatar Frame – en ramme med det ikoniske Diablo III-symbol.
- Eksklusive kosmetiske genstande og medaljoner – til at sætte et personligt præg på din karakter.

Derudover kan man ganske gratis fra den 19. juni til den 2. juli hente Blood Floe, en helt ny legendarisk gemstone, via Battle.net.
“Vores fællesskab har været med os siden lanceringen, og vi vil gerne give noget særligt tilbage. Jubilæet er både en fejring og en mulighed for nye spillere til at træde ind i Sanctuary”
udtaler Blizzard i forbindelse med annonceringen.
Klar til kamp?
Uanset om du er ny eller tilbagevendende spiller, er dette det perfekte tidspunkt at vende tilbage til Diablo Immortal. Log ind mellem 1. og 18. juni for at sikre dig dine eksklusive ingame rewards – og husk at hente den nye Blood Floe-gem, når den bliver tilgængelig den 19. juni. Du kan sikre dig dine rewards her: