Tilbage i 2020 – ja, det føles allerede som en evighed – afslørede Capcom, hjernerne bag titler som Resident Evil, Mega Man, Street Fighter og Ace Attorney, en splinter ny IP der dog, som det er typisk de store studier, kun blev vist i form af en super vag cinematisk teaser, hvor vi blev introduceret til en astronaut og en lille pige i blå jakke, i en form for dystopisk storby hvor et eller andet mystisk tydeligvis foregik. Ét stod dog klart: at de to, på en eller anden måde, ville danne et umage makkerpar.
Som det så oftest gør sig gældende med især store spil der bliver annonceret længe før de er klar – hvilket kan have sine gode og dårlige sider – gik der længe før vi igen hørte noget til Pragmata, som spillet var kaldt. En lang periode, hvor vi, lidt ligesom i optakten til Kojimas Death Stranding, anede kikkert og fløjte om, hvad slags spil vi overhovedet havde med at gøre, da vi endnu ikke havde set gameplay.
Årene gik hvor spillet faktisk nåede at fade fra manges erindring, til det punkt at nogle – da vi endelig fik en ny trailer i 2024 – sagde “Nåh ja, spillet med den blå pige” – mens andre slet ikke havde hørt om det. En teaser der – omend på sin egen bedårende måde og med et glimt i øjet – undskyldte at spillet ville blive udskudt. Ikke droppet, som undertegnet må indrømme at jeg i flere perioder med stilhed havde frygtet – blot udskudt.
2025 skulle så vise sig at være “Året for Pragmata” eller i hvert fald året hvor vi endelig fik en story trailer med en lille bid af gameplay. Året hvor Capcom begyndte at “vågne op” og, i optakten til spillets nu lovede forår 2026 udgivelse, for alvor begyndte at skabe opmærksomhed om titlen, til det punkt at de nu, oveni en pre-order trailer, har udgivet en demo (foreløbig kun til PC) der på 20-30 minutter lige når at introducere dig til konceptet bag spillets unikke “hack n shoot” mekanik, samt give dig et indblik i den nuttede far-datter dynamik mellem rum-ingeniøren Hugh der er sendt på mission til månebasen Delpha, og den menneskelignende androide han døber ‘Diana’.
Med fuldt overlæg afspejler hovedmenuen af den umiddelbart besynderligt kaldte “Sketchbook” demo den teaser vi i sin tid fik hvor Diana, via en af sine famøse skitser, undskyldte spillets udskyldelse og senere fastsatte udgivelse, og efter at trykke “New Game” udspiller første ‘bane’ af demoen sig ligeledes i det selv samme rum hvor Hugh, mens Diana tegner, slås enemand mod nogle af basens løbske androider. Det varer med andre ord lige et par øjeblikke før Diana får taget sig sammen og slutter sig til dig, dette for at påvise, hvor lidt skade din tjenestepistol alene gør mod robotterne.
Så snart Diana er ved din side, bliver du dog fluks sat ind i hvordan spillets real-time hacking fungerer, hvor du sigter på en fjende indenfor en vis rækkevidde, og et lille pop-up vindue så viser en serie af felter du skal navigere for at blotte fjendernes svage punkter, og gøre dem sårbare over Hughs pistol, i kampsekvenser sat til et medrivende lydspor af synthwave der passer til stilen.
Gennem spillet samler du naturligvis andre våben op, både kort- og langdistance, der har langt mere ildkraft end standard pistolen, men spillet gør det klart med den begrænsede ammunition du har, samt det at dine skydevåben forsvinder efter brug, hvorefter du skal finde nye, at det handler om at svække via hacking og derefter angribe hårdt og præcist med et par velplacerede skud, frem for meje alting ned med ren råstyrke.
Dertil viser demoen også, omend meget sparsomt, at der er mere ved hacking en blot at svække. I det at du undervejs kan samle særlige paneler op der ved besiddelse føjes til mini-spillet. Paneler der giver effekter såsom ekstra svækkelse af hackede fjenders forsvar, eller at du ved en succesfuld hacking får ram på flere fjender på én gang.
Disse er ganske vidst de eneste to fremviste eksempler demoen byder på, men da hacking er et af kerneelementerne er det let at forestille sig at langt flere vil være tilgængelige i det færdige produkt, der vil gøre hacking til et mere strategisk element af spillet, hvor du må holde situation, antal og typer af fjender i mente, samt have mulighed for at tilpasse dit arsenal af paneler til netop din spillestil.
I denne demo kan du nemlig ikke udstyre dig med begge typer bonus paneler på én gang – svækkelse og multi-hacking – men er nødt til at vælge, ligesom når du falder over et nyt våben og må vælge at udskifte eller beholde det, du har i forvejen. Jeg gætter på, at du i det fulde spil vil blive i stand til efterhånden at låse op for muligheden for at holde på flere ad gangen, og derved mixe og matche. Et barometer kan desuden oplades, der giver Diana adgang til et overladnings hack, der inkapaciterer alt indenfor rækkevidde i et vist tidsrum, bedst benyttet når man enten er omringet eller står overfor en hård nyser.
Udover dette gimmick, er resten umiddelbart mestendels noget vi har set mange gange før; et action-adventure tredje-persons skydespil, hvor du navigerer en serie endeløse korridorer og rum, der, hvis du er ligesom mig, hele tiden lokker til udforskning i de obskure kroge, for at se om der er goder, eller måske ekstra dialog, hvilket der er, som når Hugh sukker efter at vende tilbage til Jorden og med et glimt i øjet Diana svarer med: “Du kommer ikke tilbage i denne omgang, for dette er kun en demo.”
At markedet drukner i tredje-persons adventure spil bør derfor ikke afskrive Pragmata som ‘blot endnu et til bunken’. Mange ting er allerede gjort, og mange genrer malket tynde. Det er svært at være 100% original, og det gør derfor ikke mig noget at vi har set meget af det før, så længe det gøres godt og fra et forfriskende perspektiv.
Mange kritiserede The Last of Us for at genfortælle en gammel historie vi havde hørt en million gange før, men alligevel blev vi tryllebundet og opslugt af den rørende far-datter kemi mellem Joel og Ellie, og det barske eventyr de gik igennem. En historie, jeg personligt ikke har noget imod at høre igen, denne gang fortalt med en astronaut og en androide. Pragmata føles dertil, ud fra trailers og denne korte demo, som noget helt særligt, som jeg tør satse på bestemt bliver ventetiden værd.
Demoens usædvanlige titel er heller ikke uden betydning, da du ved bestemte præstationer og alt efter hvordan du gebærder dig gennem spillet, til allersidst bliver belønnet af Diana med én ud af otte forskellige skitser. Hvis du har formået at åbne alle bokse i spillet får du for eksempel én skitse, mens du får en anden hvis du har indsamlet en masse ‘lim’, har klaret spillet indenfor et bestemt tidsrum, ikke har taget skade etc. Udfordringer der alle træner dig op til at blive bekendt med spillets opbygning.
Umiddelbart holder demoen ikke øje med hvor mange af disse du har indsamlet efter hvert gennemgang, så om de får en betydning i det fulde spil vides ikke, men det er ikke desto mindre en sød lille detalje der på en nuttet måde giver grund til genspil, og giver demoen (og Diana) mere karakter.
Omend spillet indtil nu mest har været forevist til PlayStation 5, udkommer det både til førnævnte samt Switch 2 (sammen med en Amiibo), Xbox Series X/S og selvfølgelig Steam. Alle på hvilke det allerede nu kan forudbestilles med særlige goder af kostumer til både Hugh og Diana på højkant.
Skriv et svar